32. Udvidet kompasbrug

Du har tidligere lært at bruge tommelfingerkompasset korrekt, retvende kortet og tage en kompasretning (se 13, ”Basis kompasbrug”). Nu skal du tage næste skridt og lære at bruge kompasset mere effektivt – men stadig sammen med kortet. Kompasset er et meget kraftfuldt værktøj, men netop derfor skal du være opmærksom på ikke at bruge det isoleret fra kortet og terrænet. Du må aldrig miste kontakten til kortet eller glemme, hvilke terrængenstande du skal ramme.

I dette afsnit lærer du to måder at bruge kompasset på:

  • Finkompas
  • Grovkompas

Du skal lære, hvordan og hvornår du anvender dem i praksis, og hvilke situationer der kræver særlig opmærksomhed.


32.A Finkompas

Du bruger finkompas, når det er afgørende at holde en meget nøjagtig retning over korte afstande. Teknikken er den samme som i 13.C, ”Kompasretning”, men med højere præcision. Du skal tjekke din retning ofte og finde fikspunkter oftere – det kræver, at du sætter tempoet ned. Du skal tjekke kompasset mere end dobbelt så ofte som ved brug af grovkompas.

Brug finkompas i disse situationer:

  • Når du løber i detaljefattige skrænter.
  • I flade og diffuse områder, hvor det er svært at finde klare holdepunkter.
  • I tæt bevoksning, hvor du ikke kan se langt.
  • Når du skal passere områder med mange forhindringer i skovbunden som buske og væltede træer.
  • I meget detaljerede områder, hvor præcision er essentiel.

Eksempler på brug:

  • Ved postindløb: Hvis posten f.eks. ligger mellem to tætheder eller ved en diskret kurvedetalje, skal du bruge finkompas for at ramme præcist.
  • korte stræk, hvor du skal ramme en bestemt grøfteende, som du skal følge videre.

Hvis du bare skal igennem et svært område og har et tydeligt opfang bagved, er det bedre at bruge grovkompas.

Sådan bruger du finkompas i praksis:

  1. Tag en nøjagtig kompasretning til dit næste holdepunkt.
  2. Identificér fikspunkter i terrænet, der ligger i samme retning.
  3. Tjek retningen ofte undervejs og justér.
  4. Brug synlige terrængenstande til at sikre dig, at du stadig er på den rigtige kurs.
  5. Hvis der ikke er synlige holdepunkter, skal du kun navigere på din retning.

Øv dig med: ”Mangepost med retningsskift” – gerne i terræner uden stier og lineære ledelinjer, så du bliver tvunget til at stole på dit finkompas.


32.B Grovkompas

Når det ikke er nødvendigt at være præcis, skal du bruge grovkompas. Her handler det om at holde en tilstrækkelig retning gennem terrænet med færre tjek og højere fart.

Du bruger grovkompas, når:

  • Du løber på længere stræk.
  • Du har et tydeligt opfang eller holdepunkt længere fremme.
  • Du er i områder, hvor det ikke gør så meget at være lidt upræcis – f.eks. på vej ud fra en post mod en tydelig sti, kurvedetalje eller lignende.

Grovkompas kræver stadig, at du:

  • Har kortkontakt.
  • Læser terrænet og finder store, tydelige holdepunkter.

Det er særligt anvendeligt, når:

  • Du har langt udsyn.
  • Du løber gennem tæt skov eller let kuperede områder – så længe du har et opfang på den anden side.

Øv dig med: ”Hvor grov kan du være” – en øvelse, hvor du hele tiden skal vurdere, hvor lidt præcis du kan være og stadig ramme dit opfang.


32.C Hvornår er kompasset ekstra vigtigt?

Du skal kunne vurdere, hvornår du skal bruge kompasset, og hvordan – finkompas eller grovkompas – og hvornår du ikke behøver bruge det.

Her er fem situationer, hvor kompasset er ekstra vigtigt:

  1. Detaljefattige skrænter
    • Brug finkompas ved postindløb og korte skråstræk (se 31.C, ”Holde retning på skrænter”).
    • Brug grovkompas på længere skråstræk med tydeligt opfang.
  2. Tæt skov med dårlig sigt
    • Brug finkompas ved indløb (f.eks. post 2, figur 32.1).
    • Brug grovkompas på resten af strækket og i udløb (f.eks. første halvdel til post 4).
  3. Flade og diffuse områder
    • Brug finkompas i indløb og på korte stræk (f.eks. post 3 og indløb til post 4).
    • Brug grovkompas på lange stræk og i udløb (f.eks. til post 1 og post 5).
  4. Store runde formationer
    • Brug finkompas ved kurveformationer eller runde moser og bevoksningskanter (f.eks. post 3 og sidste del af post 5).
    • Brug grovkompas ved udløb og længere stræk.
  5. Ved bom
    • Når du har bommet og skal relokalisere dig, skal du retvende kortet med kompasset (jf. punkt 2 i bomteknikken).
    • Når du kommer ind til posten fra en forkert vinkel, så vær ekstra opmærksom på retningen ud af posten.

Træn dette med øvelsen ”Kompasudfordring” (figur 32.1), som fokuserer på brugen af kompasset i netop disse fem situationer.

Figur 32.1 Eksempel på øvelsen ”Kompasudfordring”. Her på kort
uden stier.