Et opfang er din sikkerhed i terrænet – det er en stor, tydelig terrængenstand eller en markant ledelinje, som du kan bruge som stopklods. Når du rammer et opfang, ved du, at du ikke er løbet forbi. Det kan fx være en bred sti, et stort dige, en tydelig bevoksningsgrænse, en slugt, en skrænt eller en markant lavning. Det vigtigste er, at opfanget er så tydeligt og udbredt, at du hverken overser det eller behøver ramme det helt præcist. Det adskiller sig fra et holdepunkt, der ofte kræver større præcision (se afsnit 27, ”Brug af holdepunkter”).
Brug opfang til at gøre din orientering mere sikker – og i nogle tilfælde hurtigere. Når du ved, at du bliver ”fanget op” af noget tydeligt længere fremme, kan du slippe lidt af kortkontakten i et mellemstykke – forudsat at du holder korrekt retning. Men vær opmærksom: Det virker kun, hvis du faktisk rammer opfanget.
Ikke alle ledelinjer fungerer som opfang. Små stier, grøfter eller render kan være svære at få øje på, særligt når du krydser dem. Gode ledelinje-opfang er fx:
- Brede og tydelige stier
- Klare grøfter eller render
- Bevoksningsgrænser du kan se på afstand
- Stendiger, højspændingsledninger og hegn
Du kan også bruge større terrængenstande:
- Markante kurveformationer som høje, lavninger eller slugter
- Tætheder, lysninger, søer, moser, markkanter
- Samlinger af flere mindre detaljer, der samlet er synlige
Tænk over terræntypen – et godt opfang i én skov virker ikke nødvendigvis i en anden.
28.A Opfang på strækket
Når du planlægger et stræk, så kig efter muligheder for at bruge opfang undervejs. Du skal ikke nødvendigvis vide præcist, hvor du rammer opfanget – det skal blot give dig en fornemmelse af, hvor langt du er kommet.
Ofte kan du med fordel planlægge at ramme opfanget lidt skævt og så følge det hen til et bestemt punkt. For eksempel: På figur 28.1 mellem post 4 og 5 kan du løbe lidt til højre for stregen, ramme den store sti og følge den til venstre mod en grøfteende eller en lysning nær post 5. Det giver en sikker og kontrolleret fremgang, især hvis terrænet ellers er svært at læse.
I nogle tilfælde vil du ikke være i kontakt med opfanget, men du kan alligevel bruge det – så længe det er så markant, at du kan se det på afstand. Du skal i så fald kunne bedømme afstand korrekt (se afsnit 19.B, ”Bedømme afstand i terrænet”) og kende din position i forhold til opfanget (se afsnit 30, ”Positionering”).
Vigtigt: Lær at genkende gode opfang på kortet. Brug træningen til at øve det, gerne med tydelig markering af planlagte opfang på kortet. Start simpelt – fx ét eller to opfang per stræk – og øg kompleksiteten gradvist. Du kan blande opfang og holdepunkter, da det ofte afspejler reelle vejvalg.
Prøv træningsøvelsen ”Bliver du fanget op?” for at træne dette element.
Figur 28.1 Alle stræk her har opfang enten undervejs på strækket eller
i postindløbet. Hvad ville du bruge som opfang?
28.B Opfang i postindløbet
Du kan også bruge opfang til at sikre postindløbet. Det kan være en tydelig ledelinje eller en markant terrængenstand – men her er det vigtigt at forstå forskellen fra fx at forlænge posten (se afsnit 23, ”Forlænge og forstørre poster”). Et opfang er nemlig ikke nødvendigvis synligt fra posten.
Eksempel: Ved post 4 på figur 28.1 ligger en stor, åben lavning syd for posten – den kan du bruge som opfang. Du kan ikke se posten fra lavningen, så du skal lave et præcist postindløb fra en udvalgt del af lavningen.
Et opfang i postindløbet kan ligge:
- Til siden for posten, som en kant eller linje du rammer og følger ind
- Bagved posten – men kun hvis det er meget tydeligt og sigten er god
Eksempel: Ved post 1 i figur 28.1 kan du løbe lidt til højre for stregen, blive fanget op af lavningen og tællekurven, og så følge denne kant til posten – hurtigt og sikkert.
Øv brug af opfang i postindløbet med øvelsen ”Postindløbsopfang”. Start simpelt: opfang foran og til siden for posten, hvor du skal være i kontakt med opfanget. Senere kan opfanget ligge til siden eller bagved, hvor du blot skal kunne positionere dig i forhold til det.