Under et orienteringsløb er din evne til hurtigt at hente brugbar information fra kortet helt afgørende. Det er let nok at læse kort, når du står stille – men i høj fart, gennem teknisk terræn eller på en travl bygade med mange retningsskift, er det en udfordring. Du skal kunne læse kortet effektivt uden at stoppe op – og det kræver teknik og træning.
39.A Effektive kortlæsningskig
Når du kigger på kortet, skal det være effektivt. Det betyder, at hvert kortkig skal give dig information, du kan bruge direkte i din orientering. Et kortkig uden udbytte er i princippet spild, og det kan føre til både tidstab og fejl. Effektiv kortlæsning gør dig i stand til at løbe hurtigere, fordi du bruger færre kig og har mere fokus rettet fremad i terrænet.
Et effektivt kortlæsningskig består af fire dele:
- Du ved, hvad du skal se efter.
- Du ved, hvor på kortet du skal kigge.
- Du kan hurtigt finde og afkode det, du kigger efter.
- Du kan huske det, du har set.
Når du er på forkant i orienteringen, kigger du på kortet for at finde den næste terrængenstand, du skal orientere mod. Det kræver, at du har lagt en plan for strækket (se 25.A “Visualisere en terrænmodel”). Hvis du derimod er på bagkant og ser en uventet genstand i terrænet, bruger du kortet til at finde det symbol, der matcher, for at få bekræftet din position (se 25.B “Visualisere en kortmodel”).
For at kigget bliver effektivt, skal du også have styr på din korthåndtering. Hvis du mister tommelgrebet eller ikke ved, hvor du er på kortet, kan du ikke finde den nødvendige information. Du skal kunne holde kortet roligt under løb og sikre, at dit greb gør det let at finde din aktuelle position.
Syn og øjentræning er en vigtig del af dette. Du skal hurtigt kunne fokusere og skarpt aflæse små symboler tæt på. Træn dit blik med øvelser som beskrevet i Simpel øjetræning.
Jo bedre du husker, hvad du har set, jo færre kig har du brug for – især i teknisk krævende terræn som tæt skov eller ved løb ned ad en skrænt. Din evne til at huske kortinformation er tæt forbundet med din træning i 25.A.
Et godt mål: Effektive kortkig skal tage 2–3 sekunder. Mere end det, og du risikerer at miste fart og overbelaste din hukommelse med for mange detaljer.
Du kan træne kortkig uden kort – f.eks. med visuelle opgaver – men især gennem øvelser som:
- “Kortlæsningsopgaver”
- “Kortlæsningslinjeløb”
- “Kortlæsningskorridorløb”
- “Kædedans”
- “Omvendt følg John”
39.B Kortlæsningsstrategi
Du skal udvikle en strategi for, hvornår og hvor ofte du kigger på kortet. På stier, veje og i fladt terræn med god bund kan du ofte læse kortet i høj fart. Men på stejle nedløb, trapper, gennem tæt skov, eller under postindløb, er det sværere. Derfor skal du bruge de lette passager til at læse kortet grundigt og komme på forkant.
Brug gode underlag til længere kortkig – f.eks. når du skal vurdere vejvalg på et langt stræk. Du skal tilpasse antallet af kig efter terræn og o-teknisk kompleksitet. I åbent terræn med lange stræk kan du nøjes med færre kig, mens tæt, detaljeret terræn kræver hyppige kig.
Brug “Kortlæsningslinjeløb” som øvelse:
Marker med farve, hvor du forventer, at du kan kigge på kortet uden at sænke farten.
Når du løber øvelsen, skal du forsøge at få læst nok information på de markerede steder til at kunne gennemføre næste passage uden kortkig.
Næste trin er, at du vurderer hvor ofte du skal kigge på kortet afhængigt af terræn og bane. Hvis du f.eks. nærmer dig et detaljeret og diffust område, så planlæg at lave nødvendige kig inden dette område. Kortlæsningsstrategien skal være fleksibel – det du ser på kortet, svarer ikke altid til virkeligheden (en sti kan være mudret, eller et område kan være lettere at løbe i end forventet). Øv dig i at tilpasse dig i øvelser som:
- “Kortlæsningskorridor”
- “Kædedans”
39.C Kortlæsning i sprint
I sprintorientering bliver du presset ekstra hårdt på kortlæsningen. Den høje fart, mange retningsskift og hyppige beslutninger gør, at du skal kunne læse kortet hurtigt og præcist. Kortet er lettere at aflæse pga. underlaget (asfalt, fliser), men udfordringerne er anderledes: retningsskift, trapper, brosten og forstyrrelser fra mennesker, cykler og biler.
Du skal især bruge lige strækninger og passager, hvor du kan se næste holdepunkt, til at kigge på kortet (se også 33.C “Forkant i sprint”). Her kan du lave længere kig, uden at det koster fart. Omvendt kræver mange retningsskift tæt kortkontakt og præcision, så selv korte stræk med godt underlag skal bruges til kortkig.
Træn kortlæsningsstrategien i sprint på samme måde som i 39.B. Når du mestrer det, kan du tilføje øvelsen:
“Linjeintervaller” (figur 4.2.63): Korte linjer med mange retningsskift og skiftende underlag.