Home » Orienteringstekniske niveauer og færdigheder » Grundforståelse » 34. Orientering i fremmede terræntyper

34. Orientering i fremmede terræntyper

Kilde: Delvist baseret på www.tbuorientering.dk

Når du som løber vil begå dig på eliteniveau, er det nødvendigt, at du lærer at orientere i mange forskellige slags terræner. De o-tekniske færdigheder, du har opbygget i danske skove, kan ofte bruges i nye terræner – men ikke altid direkte. Mange udenlandske terræntyper er så anderledes, at du må lære, hvilke særlige o-tekniske krav de stiller, og hvordan du bedst bruger dine eksisterende færdigheder dér.

Vær opmærksom på, at orienteringskort også kan være tegnet forskelligt fra land til land, selvom de følger den samme internationale kortnorm. Især symbolerne for tæthed kan variere: I Danmark angiver de gennemløbelighed, mens de i fx Norge ofte angiver sigtbarhed. Det betyder, at et lysegrønt område i Norge med granskov og mos i bunden kan være hurtigere at løbe i end et hvidt område med høj fyrreskov og lyng.

Underlaget kan også være meget stenet og svært at løbe i – og det kan du ikke nødvendigvis se på kortet. Derfor skal du være ekstra opmærksom på at lære terrænet at kende – både fysisk og kortmæssigt.

De fleste store konkurrencer og mesterskaber foregår i Europa, så du skal især forberede dig på europæiske terræntyper. Groft sagt deles de ind i (se også figur 34.1):

  1. Flade nordiske terræner med mange små detaljer – fx kurver, sten, klippeskrænter, moser. Du møder dem fx i Sverige, Finland og Østfold i Norge.
  2. Storkuperede nordiske terræner med store klippeformationer og skrænter – typisk i store dele af Norge og Sverige.
  3. Storkuperede kontinentale terræner med mange detaljer – som du finder i Alperne, Frankrig, Slovenien og Tjekkiet.
  4. Storkuperede kontinentale terræner med diffuse skråninger – typisk i Tjekkiet, Polen, Schweiz og Tyskland.

For at blive tryg i disse typer terræner bør du tage på træningslejre og opsøge disse områder aktivt. Søg også sprintområder i udlandet, som kan trænes parallelt.

Figur 34.1 Korteksempler fra fire udvalgte udenlandske terræntyper. 1) Øverst til venstre: fladere nordisk terræntype, 2) Øverst til højre: storkuperet nordisk terræntype, 3) Nederst til venstre: storkuperet kontinental terræntype med mange detaljer, og 4) Nederst til højre: storkuperet kontinental terræntype med diffuse skråninger.

34.A Vurdere o-tekniske udfordringer i fremmede terræntyper

Når du løber i nye terræner, kan du føle dig usikker, selvom du er stærk teknisk i Danmark. Du ved måske ikke, hvad der er tydeligt i terrænet, eller hvad du kan bruge som ledelinjer ud fra kortet. Det er helt naturligt – og skyldes, at din grundforståelse mellem kort og terræn er bygget op i kendte danske skove.

Når du kommer til et nyt terræn, skal du starte med at opbygge en ny grundforståelse. Brug tid på at forstå, hvordan kortets symboler ser ud i netop det terræn, du står i. Det gælder især symboler, du ikke møder i Danmark – fx klippeskrænter.

Start fx med en øvelse som ”Opdagelsesløb”, hvor du systematisk undersøger kortsymboler og deres udtryk i terrænet. Når du har opbygget tillid til kortet og terrænet, kan du arbejde med udvælgelse af gode holdepunkter, indløbspunkter, ledelinjer og opfang. Posten kan være placeret ved:

  • en anden ledelinje
  • et punktsymbol
  • et mindre tydeligt symbol
  • et kurvesymbol
  • eller en tydelig kurvedetalje

Når du har styr på, hvad der er brugbart, kan du begynde at træne vejvalg og øge intensiteten i øvelserne.

Vigtigt: Brug kort med alle symboler på, så du lærer at orientere efter flest mulige informationer. Det giver dig bedre forudsætninger for at tilpasse din orientering til ethvert kort og terræn.

Se også afsnit 36 O-teknisk konkurrenceforberedelse og afsnit 41 Udvidet taktik for, hvordan du kan forberede dig mentalt og taktisk i fremmede terræner.

34.B Sprint i udlandet

Selvom sprintterræner generelt ligner hinanden mere på tværs af lande, end skovterræner gør, skal du stadig være opmærksom på forskelle. Sprintterræner i udlandet er ofte mere kuperede, fx i gamle bjergbyer med stejle skråninger, trapper, smalle gyder og uregelmæssige gader. Det er noget helt andet end danske byer, hvor vejnettet og husenes placering er mere regelmæssig.

I de nordiske lande kan sprintterræner også indeholde små skovområder. Her skal du forholde dig til reduceret løbshastighed og skift i o-teknik.

Du har ikke samme behov for at lære disse sprintterræner fra bunden, som du har i skov, men du skal stadig erfare, hvordan de små forskelle påvirker din orientering.

Gentag øvelser fra tidligere sprintfærdigheder, fx:

  • ”Hold fast” fra 12.D
  • ”Holdepunkter i sprint”
  • ”Rød eller blå” fra 18.C
  • ”Kurver i sprint”

Husk også her at bruge kort med alle symboler, så du træner med samme kompleksitet som i virkeligheden.