Som orienteringsløber er det afgørende, at du hele tiden ved præcis, hvor du er på kortet. Det kalder vi for positionering. For at kunne positionere dig, skal du bruge både det, du ser i terrænet, og det, du ser på kortet. Det betyder, at du hele tiden skal sammenholde de to og afgøre, hvor du befinder dig lige nu.
Din evne til at positionere dig bygger videre på den færdighed, du har trænet i 25, Forståelse af terræn- og kortmodel. Her lærte du at visualisere, hvordan terrænet ser ud ud fra kortet – og omvendt. I et løb vil du opleve, at du hele tiden veksler mellem at se frem i retning af, hvor du er på vej hen, og at bruge dine omgivelser til at finde ud af, hvor du er lige nu.
I begyndelsen er det vigtigt, at du fokuserer på hele tiden at kende din præcise position. Senere kan du lære, hvornår det er nødvendigt – og hvornår det ikke er. Positionering hænger tæt sammen med færdighed 33, Forkant i orienteringen, som du også skal arbejde med i denne del af din o-tekniske udvikling.
30.A Positionering i praksis
Når du bevæger dig gennem terrænet, skal du løbende identificere detaljer, du kan genkende fra kortet. Særligt i høj fart bliver det udfordrende, og det kræver, at du træner din evne til hurtigt at aflæse og forstå det, du ser.
Let genkendelige terrængenstande – fx store stier, markante højdekurver eller tydelige grøfter – gør det nemmere at positionere sig. Men dine vejvalg fører dig ikke altid forbi tydelige punkter. Du skal derfor også blive god til at bruge din forståelse for retning og afstand til at vide, hvor du er.
En god øvelse til at træne dette er ”Positionér dig” (se figur 30.1). Her skal du følge en linje i terrænet så præcist som muligt. Linjen vil skifte retning flere gange og undgå tydelige terrængenstande tæt på, men du skal kunne se dem i nærheden og bruge dem til at vurdere din position. Under denne øvelse skal du bruge kort med alle symboler – så du lærer at anvende flest mulige symboler i din positionering.
Langs linjen kan der være placeret små poster (uden at de står direkte ved en terrængenstand), som du bagefter skal placere korrekt på kortet. Det viser, hvor præcis din positionering har været.
Denne øvelse kræver, at du tilpasser dit tempo. Måske er du nødt til at gå i starten for at kunne følge linjen nøjagtigt – og det er helt i orden. Når du bliver mere rutineret, kan du begynde at sætte farten op for at teste dine færdigheder under pres.
Figur 30.1 Eksempel på øvelsen ”Positionér dig”.
30.B Hvornår er positionering nødvendigt?
I praksis er det ikke nødvendigt at kende din nøjagtige position hele tiden. Det vigtige er at vide, hvornår du skal kende den præcist – og hvornår du kan nøjes med en mere grov idé om, hvor du er.
Du skal kende din præcise position:
- Ved postindløb – når du skal ramme en post præcist.
- Ved postudløb – så du kommer rigtigt videre.
- På korte stræk i komplekse områder – fx tæt kurveterræn eller mange små detaljer.
- Når du skal ramme bestemte punkter undervejs – f.eks. en lille sti, der skal følges videre.
Omvendt er præcis positionering mindre vigtig:
- Når du løber mod et tydeligt opfang – fx en stor sti, hegn eller grøft.
- I områder uden tydelige detaljer, hvor du følger en grov retning.
- I flade, diffuse områder, hvor det næsten er umuligt at afgøre din nøjagtige position – og hvor det heller ikke er vigtigt.
Du skal lære at fokusere mere på hvor du skal hen end på hvor du er lige nu. Thierry Gueorgiou sagde sidst i sin karriere:
“I 2001, I was an orienteer who knew all the time exactly where he was. At present, I’m an orienteer who knows where he will be in the next 100 meters.”
Når du fokuserer på fremtiden, orienterer du offensivt og er hele tiden på forkant med det, der kommer. Omvendt – hvis du hele tiden kigger efter, hvor du er, risikerer du at blive passiv og komme bagud.
Men: Effektiv orientering kræver stadig, at du på visse tidspunkter ved præcis, hvor du er. Det skal du øve med øvelsen ”Hvornår skal jeg vide præcis hvor jeg er”. Her skal du løbe forskellige stræk og selv vurdere, hvornår det er vigtigt at være nøjagtig, og hvornår det ikke er.
Gennemgå strækkene teoretisk først. Brug kortet til at markere med store ringe, hvor du skal være præcis, og små ringe, hvor det ikke er nødvendigt. Brug altid almindelige kort med alle symboler, så du lærer at tolke dem undervejs.