Kilde: Baseret på www.tbuorientering.dk – 24. Udvidet strækplanlægning (side 68) – Link til øvelser
Udvidet strækplanlægning handler om at kunne planlægge komplekse stræk både i sprint- og skovorientering. Dette kræver kendskab til terræntypen, viden om egne styrker og svagheder, og metoder til at træffe gode beslutninger. I denne færdighed skal du opbygge en personlig metode til strækplanlægning, der hjælper dig med at finde det bedste og hurtigste vejvalg ved at vurdere objektive parametre.
24.A Metoder til strækplanlægning
For at finde den bedste strækplanlægningsmetode, der passer til dig, skal du udvikle en bevidst og struktureret tilgang, som kan bruges på alle typer stræk. Når du har en fast metode, vil din strækplanlægning gradvist blive mere intuitiv og automatiseret. Her er et eksempel på en metode:
- Vælg vejvalg og postindløb: Overvej, om det giver mening at løbe lige på, og vurder, hvorfra du kan få det sikreste postindløb.
- Planlæg postudløbet: Find et godt udløbspunkt, der sikrer en stabil overgang til næste stræk.
- Identificér holdepunkter og ledelinjer: Overvej undervejs, hvilke holdepunkter og ledelinjer der kan hjælpe.
- Detaljeret postindløb: Lav en præcis plan for postindløbet, hvis det er nødvendigt.
I første punkt skal du overveje to spørgsmål:
- Vejvalg: Er der nogen grund til ikke at løbe lige på? Medmindre der er forhindringer, er det værd at overveje, om det er bedst at løbe direkte.
- Postindløb: Hvor er det mest sikre sted at starte postindløbet fra?
Øvelser som “Hvordan planlægger du?” kan hjælpe dig med at beskrive, hvordan du i øjeblikket planlægger stræk. Herefter skal du afprøve den nye metode og eventuelt justere den. Øvelsen “Din planlægningsmetode” kan hjælpe dig med at få struktur på metoden, og du kan med fordel afprøve den med en makker, hvor I under løbet fortæller jeres plan højt.
Når din metode er på plads, er det vigtigt at træne den jævnligt for at gøre den automatisk. Skriv evt. metoden ned og hav den med under træning som en huskeliste.
24.B Overvejelser ved udvælgelse af vejvalg
At kunne vælge det hurtigste og mest effektive vejvalg på hvert stræk er en vigtig færdighed for orienteringsløbere, der ønsker at nå et højt sportsligt niveau. På længere og mere komplekse stræk kan der være flere mulige vejvalg, og det kan være en udfordring at finde ud af, hvilket der er bedst. For at kunne vurdere vejvalgene systematisk kan du bruge en række objektive parametre:
- Længde på vejvalget: Er det korteste vejvalg det hurtigste?
- Underlag og fremkommelighed: Er der veje, stier, åbne skovområder eller mere tætte sektioner, som påvirker din hastighed?
- Kupering: Hvor mange højdemeter er der op eller ned, og hvordan er stigningen (jævn eller stejl)?
- Sværhedsgrad og sikkerhed: Hvor let er vejvalget at gennemføre, og hvilke ledelinjer og holdepunkter kan bruges undervejs?
- Sikkerhed ved postindløb: Er der tydelige indløbspunkter, der kan hjælpe med at sikre et godt postindløb?
Dine egne styrker og svagheder samt dit kendskab til terrænet spiller også en rolle. Måske ved du, at du har nemmere ved at navigere i åbne områder, eller at visse stier er tunge at løbe på på grund af sandet underlag. Disse subjektive vurderinger er en del af din taktiske udvikling, som du vil arbejde med i færdighed 41, “Udvidet taktik.”
For at træne denne vurdering, kan du deltage i øvelsen “Hvilket vejvalg er hurtigst?”, hvor du gennemgår stræk med kendte “facit” på de bedste vejvalg. Analyser gerne disse vejvalg med O-track og andre gps-værktøjer for at forstå, hvilke objektive parametre der gjorde forskellen. Når du bliver mere erfaren i at vurdere vejvalg, kan du prøve øvelsen “Vejvalgspointløb”, hvor du på tid skal udvælge hurtigste vejvalg på en kort rute. Du får point både for valgte vejvalg og antal gennemførte runder, hvilket udfordrer dig til at træffe hurtige beslutninger under pres.
24.C Vejvalg i sprint
I sprintorientering er strækplanlægning og vejvalg ofte afgørende, da de fleste sprintstræk er designet med vejvalgsudfordringer i fokus. Du skal kunne finde det hurtigste vejvalg hurtigt, da tiden er knap, og der kan være mange forhindringer som bygninger, mure, hegn og haver, som du skal navigere rundt om. Dette betyder, at løbe “lige på” sjældent er en mulighed i sprint, og at postplaceringer og stræks design ofte kan “snyde” løbere, hvis de ikke læser kortet grundigt.
En typisk metode til strækplanlægning i sprint kunne være:
- Vejvalgsudvælgelse: Find det bedste vejvalg ved hurtigt at vurdere mulige ruter.
- Planlægning af holdepunkter: Identificér punkter, der skal passeres på ruten (kan gøres undervejs).
- Planlægning af postindløb: Overvej en god indgang til posten (kan også gøres undervejs).
For at finde det bedste vejvalg, skal du tage højde for to centrale spørgsmål:
- Postplacering: Hvor er posten placeret? (Brug evt. postbeskrivelsen).
- Forhindringer: Er der impassable forhindringer, især mod slutningen af strækket?
Når du skal vælge det bedste vejvalg i sprint, kan du også bruge disse objektive parametre:
- Vejvalgets længde: Ofte vil det korteste vejvalg være hurtigst.
- Antal retningsskift: Jo færre skarpe 90- eller 180-graders skift, jo bedre.
- Kupering: Vurder stigninger, trapper og andre niveauforskelle.
- Underlag: Asfalt, grus, græs, trapper eller skovunderlag kan påvirke hastigheden.
- Gennemførsels-sværhedsgrad: Hvordan påvirker valg af rute din løbshastighed?
- Postindløbsretning og næste postudløb: Relevant især ved “touch-free” tidtagning.
Da korteste vejvalg ofte er hurtigst i sprint, er det afgørende at kunne visualisere den korteste rute mentalt og bedømme linjernes længde. Husk at vejvalget, der er tættest på stræklinjen, som regel er kortere, og hvis ruten først går væk fra posten og dernæst tilbage, er den typisk længere.
Figur 1: Første del af Bane 1 til et stævne i Fynsk Sprint Cup 2018.
Postplaceringen og forhindringer på sidste del af flere af strækkene er
afgørende for hvilket vejvalg, der er det bedste. I sådanne flade terræntyper er det næsten altid det korteste vejvalg, der er det hurtigste
Figur 2: Længdeangivelser på hhv. højrevejvalg (rød) og venstrevejvalg
(grøn).
Et godt eksempel er strækket til post 8 i figur 1, hvor postplaceringen afgør det bedste vejvalg. Her går højrevejvalget forbi posten, hvilket gør det længere end venstrevejvalget (162 meter vs. 148 meter) – se figur 2, og har flere 180-graders retningsskift, hvilket gør venstrevejvalget ca. 5 sekunder hurtigere.
Sprintvejvalg bør trænes ofte og teoretisk gennemgås for at udvikle din evne til hurtigt at se den bedste rute. Øvelsen “Sprintnørd” er ideel, hvor du hurtigst muligt tegner vejvalg på en hel sprintbane og får point for hastighed og rigtighed. Sørg for at diskutere vejvalg med dine træningskammerater og trænere, og brug digitale værktøjer som O-track.dk, 3DRerun eller Condes til at evaluere dine valg i forhold til afstand, retningsskift og højdemeter.