Pizzadej(Gorms)

2-3 pizzaer

2 dl vand
10 g gær
1 tsk sukker
200 g mel(tipo 00)
100 g semolamel
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
  • Bland vand, gær (eller surdej) og sukker sammen. Sukkeret giver gæren og/eller surdejen noget at leve af. Når det er opløst tilsættes ½-delen 00-mel og semola. Dette røres ud, til der ikke er flere klumper.
  • Tilsæt salt og olie, rør lidt, tilsæt derpå resten af melet over to omgange (føles dejen for våd, så spæd op med 00 mel). Og ælt så på livet løs. Dejen skal aktiveres, og det handler om manpower (eller girlpower). Efter 10-15 minutter skulle dejen begynde at blive glat og smidig at røre ved. Lav et snit i dejen og tjek, om den er skinnende indvendig.
  • Lad dejen hæve i køleskab i en times tid eller til dobbeltstørrelse (allerbedst er det at lave den dagen før, men det er ikke ultravigtigt).
  • Tag dejen ud og skær den ud til boller a 160 g. Ælt bollerne ved at folde ind mod det samme punkt i bollen, så den får en glat og spændstig overflade. Bollen skal rette sig op af sig selv, når man trykker på den. Læg dem på en bakke og lad hvile 30 min til en 1 time.
  • Nu er du klar til at rulle dine lækre, tynde og smidige pizzaer ud.
  • OBS:
    OBS!!!! Mange kommer til lige at ælte dejkuglen et par gange lige før de skal rulle ud. Man vil jo gerne være ekstra god og give den en sidste tur. Det skal du IKKE gøre. Du aktivere bare gluten igen og dejen bliver meget svær at rulle tyndt ud og vil trække sig sammen hele tiden. Gluten skal aktiveres i æltningen så dejen bliver smidig, men den skal have ”slappet” af til når der skal laves pizza.

Posted

in

by

Tags:

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.