”At bomme” er det begreb orienteringsløbere bruger, når de har lavet en fejl og tabt tid, eller simpelthen ikke aner hvor de er på kortet.
Bom sker mere eller mindre hele tiden, i større eller mindre omfang for alle orienteringsløbere, uanset niveau.
Bomteknik er en metode, som skal bruges af løbere på alle udviklingsniveauer, fordi bom og usikkerhed forekommer hele tiden.
Delelementer i Bom-teknik
Fejltyper/forebyggelse
Ord der anvendes
Et par ord som anvendes i orienteringsløb, og som er gode at kende i forbindelse med bom-teknik.
- Kortkontakt: Kortkontakt betyder at man præcis ved hvor man er på kortet(tommelfingeren følger med på kortet mens man løber), og kan genkende det man ser på kortet i terrænet.
- Relokalisere: Det betyder at løberen prøver at få kortkontakt igen efter at have mistet den, dvs. at man ud fra terrænet der omgiver en, forsøger at genkende hvor man er på kortet, man kan også, hvis man nogenlunde ved hvor man er, kigge på kortet først og se efter noget som bør være tydeligt i terrænet, og se efter det i terrænet.
- Opfang: Et opfang er tit noget meget tydeligt i terrænet som typisk har en vis udstrækning, fx en sti, grøft, og som helst ligger på tværs af den vej man løber, så det fortæller ca hvor man er når man når til det.
Opfanget benyttes af banelæggere på lette og mellemsvære baner, så der er et opfang bagved posten i løbsretningen, som gør at løberen bliver “fanget op” af fx en grøft og dermed kan vide at man skal lidt tilbage igen. Opfang kan også bruges som en del af løberens strækplanlægning. På lineære opfang vil man tit løbe til en af siderne for at finde et mere præcist punkt, fx et hjørne, sammenløb eller lignende.
Metode:
- Stoppe op!
- Retvende kortet efter kompasset og terrænet, og prøve at relokalisere sig.
- Se rundt til alle sider efter markante terrængenstande og prøve at relokalisere sig.
- Løbe til den nærmeste synlige markante terrængenstand og prøve at relokalisere sig.
- Gennemgå strækket igen og huske de steder, hvor de med sikkerhed vidste, hvor de var.
- Definere et så lille område som muligt, indenfor hvilket de med sikkerhed befinder sig.
- Løbe en bestemt retning mod et tydeligt opfang (stor sti, markkant el.lign.) i nærheden af området og prøve at relokalisere sig.
- Løbe tilbage mod den foregående post, indtil det er muligt at relokalisere sig.
Fejltyper og hvordan man undgår dem:
Generel forebyggelse mod bom
Med erfaring bliver det nemmere at identificere “faresignaler” på kortet, altså steder hvor man nemmere kan begå fejl på grund af terrænet eller andre forhold f.eks. tætheder som har usikre afgrænsninger og lignende. Her anvender mange en såkaldt lyssignal metode, hvor man forestiller sig at man på kortet markere dele af strækket mellem 2 poster i røde, gule og grønne områder – rød betyder langsomt løb, gul opmærksomt løb og grøn fuld fart. Ofte er postindløbet rødt eller gult.
Opfang: Identifikation af opfang på stræk som man vurderer som svære, kan være en god ide, altså prøve at se efter lineære genstande både langs strækket og efter posten som kan hjælpe en til at opdage eventuelle fejl.
Tælle: Tit vil man tælle antallet af stier/grøfter man skal krydse henover strækket, hvis der er flere stier/grøfter på strækket og lignende.
180 graders fejl
180 graders fejl betyder i praksis at man løber den stikmodsatte vej af den man ville. Det sker typisk når man anvender kompaskurs, og får vendt om på nord og syd i forhold til kompasnålen.
Hvordan opdages det: Man opdager det typisk ved at terrænet ikke passer til kortet, og at første holdepunkt ikke bliver fundet.
Løsning/forebyggelse: Det er vigtigt at kigge på postnumre på kortet og fx tekster samtidig med at man vender sig efter kompasset, Nord på kompasset skal altid vende opad i forhold til tal og tekst, og så selvfølgelig langs med medianerne på kortet. Hvis man har lavet en 180 graders fejl, skal man vende kort og kompas korrekt og som regel løbe tilbage til posten man kom fra, medmindre der opstår et bedre vejvalg ud fra det sted man er.
Parallelfejl
Parallelfejl er at man følger nogle holdepunkter eller ledelinjer i terrænet som ligner dem man har udvalgt på kortet – men i virkeligheden løber man parallelt med den valgte rute i det man samtidig bruger kompasset(eller ledelinjen er i samme retning), så retningen er rigtig.
Hvordan opdages det: Man opdager det ofte i nærheden af postindløbet, i det indløbspunktet og posten ikke er der, eller man konstatere/fornemmer at man er løbet for langt.
Løsning/forebyggelse: Når man vælger ledelinjer og holdepunkter er det tit en god ide at se efter terrængenstande på kortet der kan ligne det man har valgt, for at undgå parallelfejl. Derudover skal man være opmærksom om den type af terrængenstande man vælger er noget der er mange af i området – og i givet fald vælge nogle andre typer eller kompas.
En anden god metode er at prøve at identificere opfang, altså meget tydelige eller lineære terrængenstand på tværs af løbsretningen, bagved eller tæt på posten, hvor man kan konstatere at man er løbet for langt.
Retningsafvigelse
Retningsafvigelse opstår når man “trækkes” i en anden retning end den man havde planlagt, og det kan der være mange årsager til fx brugen af kompas, terrængenstande der ligner de holdepunkter man har valgt eller, meget typisk i konkurrencer, at andre løbere får en til at trække i samme retning da man tænker at løberen nok er på vej til samme post(hvilket man ikke skal stole på).
- Hvordan opdages det: Tit får man svært ved at få holdepunkterne til at passe, eller terrænet ligner ikke helt det man ser på kortet, eller man løber for langt og fornemmer på afstanden at man burde have mødt indløbspunkt eller post.
- Løsning/forebyggelse: En vigtig ting er at øve brugen af kompas, da man kan fx komme til at holde kort og kompas så det ikke er vandret og derfor viser forkert, eller man får ikke holdt kompaslinealen langs strækket, eller man kommer til at dreje i håndleddet så linealen og strækket på kortet ikke er vinkelret på kroppen.
- Holde kortkontakt, hvis man er ukoncentreret kan man nemt tabe kortkontakten og dermed overse vigtige holdepunkter og kommer til at fejlfortolke terrænet så det passer med de planlagte holdepunkter – og dermed løbe i en forkert retning
- Lade være med at lade sig “trække” af andre løbere. De kan dels være ved at bomme og dels kan de være på vej mod en anden post – hvis man vil bruge andre løbere, kan man eventuelt lytte efter post-bippet hvis man er usikker og skulle være i nærheden af posten.